Seniorhold

Senior træning i Club Lido Fitness

Senior træning er for dig som har rundet de 60+.

Som senior er det vigtigt, at man holder sig sund og fysisk aktiv for at holde livskvaliteten oppe og minimere risikoen for sygdomme.

Seniortræning i Club Lido Fitness er bygget op omkring et hyggeligt, trygt og uformelt miljø, hvor alle kan føle sig velkomne uanset alder, køn og træningsbaggrund.

Et medlemskab i Lido Fitness omfatter fri afbenyttelse af centerets aktiviteter. Derudover vil der på specielle tidspunkter, både formiddage og aftener, være seniortræning, hvor der vil være fagligt uddannet personale til rådighed, til at guide og vejlede.

Vi tilbyder desuden specielle seniorhold (Seniorcirkeltræning, gymnastik)

Seniorhold

Målrettet træning, der tager højde for den enkeltes fysiske niveau. Det er træning for hele kroppen i form af kredsløbs- og muskeltræning, samt træning af balance og stabilitet. Der vil indgå både konditionsfremmende træning og øvelser med forskellige redskaber såsom træningselastikker, håndvægte m.m. og udholdenhedsøvelser med brug af egen kropsvægt. Der vil altid være grundig stræk og afspænding, og musikken er tilpasset holdet.  Du vil få en alsidig træning, der sagtens kan stå alene eller kombineres med anden fysisk udfoldelse.

Holdet er for dig, der kan lide at røre dig i hyggeligt selskab med andre mennesker.

Du kan se vores holdplan her